Sortsmed

Moderne og alsidig sortsmede-afdeling

I vores smedeafdeling forarbejder vi sort stål til alt lige fra byggestål til sneplove, trapper, gelændere, transportbånd, snegle og meget mere.

Vi kombinerer håndværkstraditioner med moderne teknologi for at sikre høj kvalitet og præcision i alt, hvad vi laver. Vores dygtige smede har mange års erfaring og en passion for deres fag, hvilket afspejles i de produkter og løsninger, vi leverer.

Hos Brdr. Sommer A/S er vi stolte af vores håndværk og vores evne til at tilpasse os markedets krav. Vi ser frem til at samarbejde med dig og hjælpe med at realisere dine projekter.

Byggestål

Vi er certificeret til at udføre avancerede opgaver indenfor byggestål, inklusiv produktion af bærende konstruktioner.

Altaner og rækværk

Vi fremstiller alle former for altaner og rækværk, til både indendørs og udendørs brug. Vores dygtige smede kan producere i alle stilarter, fra moderne rustfri partier med glas, til klassisk detaljerigt smedejern.

Trapper og gelændere

Vi designer og producerer trapper og gelændere efter jeres ønsker og behov, og kan levere løsninger i høj kvalitet til alt fra private hjem, til store industrielle installationer.

Sneplove og Hardox-skær

Vi udvikler og fremstiller sneplove og Hardox-skær til bl.a. Hjørring og Brønderslev kommune. I snerydningssæsonen, som vi ved kan være travl, bistår vi vognmændene med at skifte og reparere plove og skær, også udenfor normal åbningstid.

Vi har altid skær og meder på lager, og kan derfor altid løse netop jeres udfordring med kort varsel.

 

Vi er godkendt til at producere CE-mærket byggestål og bærende konstruktioner

Senest 1. juli 2014 skal stål- og aluminiumkonstruktioner være CE-mærket, når de bliver leveret af producenter og leverandører til bygge- og anlægssektoren. Forudsætningen for at CE-mærke virksomhedens produkter er, at virksomheden er certificeret i henhold til DS/EN 1090-1 af et notificeret certificeringsorgan.

For at opfylde kravene til skal virksomheden implementere Factory Production Control ledelsessystem der styrer, at dine stål- og aluminiumprodukter stemmer overens med kravspecifikationen og forudsætningerne i dimensioneringsgrundlaget. FPC ledelsessystemet skal omfatte procedurer, regelmæssige inspektioner, prøvninger og vurderinger samt anvendelse af resultaterne til styring af materialer, der indgår i din konstruktion. Til denne opgave har vi valgt Rådgivningsfirmaet Advisio, der har leveret skabelon til kvalitetsledelsessystemet og undervisning i systemet. Til den fremtidige vedligeholdelse af systemet, har vi lavet aftale med Advisio, det gælder interne audits.

Kontakt os for at høre nærmere