Velkommen til Brdr. Sommer A/S
Vi er en alsidig dansk virksomhed, grundlagt i sin nuværende form i 2003 af brødrene Christian og Martin Sommer. Med base i Hjørring har vi gennem årene udviklet os til en bredt favnende virksomhed, der tilbyder en lang række specialiserede tjenester til enhver form for virksomhed, herunder blandt andet fødevareindustrien, fiskeindustrien, sundhedsvæsenet og institutioner.
Vores avancerede smed- og maskinafdeling er hjertet i vores virksomhed. Her udfører vi alt fra traditionelt smedearbejde til avanceret specialproduktion, montage, service vedligeholdsopgaver. Vi er eksperter i at arbejde med jern, stål, rustfrit stål og aluminium og leverer skræddersyede løsninger til både private og erhvervskunder. Vores produktion omfatter alt lige fra de mest mål-nøjagtige formværktøjer, til blandt andet sneplove, Hardox sneplovskær og andet udstyr til snerydning, som vi er kendt for i hele regionen.
Vi kombinerer håndværkstraditioner med moderne teknologi for at sikre høj kvalitet og præcision i alt, hvad vi laver. Vores dygtige smede har mange års erfaring og en passion for deres fag, hvilket afspejles i de produkter og løsninger, vi leverer.
Hos Brdr. Sommer A/S er vi stolte af vores håndværk og vores evne til at tilpasse os markedets krav. Vi ser frem til at samarbejde med dig og hjælpe med at realisere dine projekter.
Vores historie
1947
Virksomheden blev grundlagt under navnet “Brdr. Sørensens Maskinfabrik” i Overgade i Hjørring midtby.
1987
Virksomheden blev opkøbt af Svend Christensen, og flyttede ud i Hjørrings industrikvarter på Hedevej 30.
1996
Virksomheden skifter navn til MA Smede og Maskinfabrik
2003
Christian og Martin Sommer startede fælles byggefirma i 2003, hvor de primært beskæftigede sig med byggeopgaver i hovedstadsområdet. Senere begyndte de at opdyrke hjemmemarkedet, med udgangspunkt i domicilet på Vandværksvej 13 i Hjørring.
2010
Brdr. Sommer overtog MA Smede- og Maskinværksted i Hjørring. Denne del af virksomheden har, ud over traditionelt smedearbejde, en specialproduktion af sneplove og andet udstyr til snerydning. Virksomheden har også kompetencer indenfor forarbejdning af jern, stål og aluminium til byggeri.
2011
Brdr. Sommer opkøber smedefirmaet Søren Buus “SMEDEN” af året 1897.
2019
Brdr. Sommer køber ejendommen på Anholtvej 1, hvor alle virksomhedens aktiviteter dermed kunne samles under ét tag.
Brdr. Sommer A/S har nu velfungerende afdelinger med:
Fiberlaser | CNC-maskiner | Rustfri | Sort jern | Montage | Service
2021
Brdr. Sommer overtog Madsens Maskinteknik med diverse avancerede CNC-maskiner.
2024
Brdr. Sommer er i gang med at udvide deres domicil med mere end 1000 kvadratmeter moderne faciliteter, og beskæftiger i dag mere end 40 medarbejdere.